© Created and Designed by Adela S. Askeland

Elevfortællinger

Formål

Ved at tilføre elevernes stemmer i projektet, vil vi sikre, at underviserne kan udvide og reflektere over deres perspektiv på baggrund af elevfortællingerne. 

 

Elever inviteres ind for at fortælle, hvad de ser som de primære udfordringer og løsninger. Dette gøres da det underviserne oplever som udfordrende, ikke nødvendigvis opleves på samme måde af eleverne. 

Elevfortællinger består af video og lyd, som indsamles forud for workshops, således at elevernes stemmer bringes direkte ind i forløbet.

Elevfortællingerne kan ses nedenfor og er inddelt i følgende overemner 

- Klasseledelse og elevengagement

- Udpegning af "Ballademagere"

- Underviser-elev relationen og underviserens attitude

- Elevernes sociale grupperinger, underviserens italesættelse af opdeling, samt gruppearbejde i “tvungne” grupper

- Frafald og fastholdelse

- Håndtering af uro

 

Klasseledelse og elevengagement 


Interviewer:

- "Tænk på en god time I har haft for nyligt. Hvad gjorde den god? Hvad skete der?"
 

Citat 1: ”En god time det var her forleden. Vi er jo ikke en særlig stor klasse. Vi sidder og er i gang med et svært emne, men det der gør det super fedt, og gør det til en god time, er at vi alle sammen har en stemme i klassen - og hvis der er nogen der ikke forstår det selv, så har eleven lov til at gå op til tavlen og forklare. Og jeg var eleven på det tidspunkt, der gik op til tavlen og forklarede det, og de forstod det, og det synes jeg gjorde det til en rigtig god time.

Og at vi fik lov til at lave en masse bevægelser, fordi det kan blive rigtig tungt i længden, når man sidder der i 90 min. Og bare skal lytte til en lærer, lave en masse opgaver og sådan… Men rigtig fed time, fordi vi fik lov til at være læreren, og vi fik også lov til at gå rundt og lave nogle øvelser sammen, som så gjorde det til en rigtig god time.”

 

Citat 2: “Der var på et tidspunkt hvor læreren gjorde det at dele halvdelen af klassen op i en lektion og så var der først nogen, som skulle arbejde selv og så var der nogen, der skulle til time og så byttede man bagefter.

Og det fungerede bare virkelig godt, fordi så var klassen så meget mindre, og hun havde på en eller anden måde delt grupperne op med, at 'hvis de her var mere engagerede end de andre, og de her larmer mere end de her', sådan så man kunne koncentrere sig på en anden måde, fordi der ikke var alt muligt i baggrunden. (…) Så mere af det.”


 

 

Diskussionsspørgsmål:
 

  • Hvad betyder det for elevernes engagement, når de fx tildeles en faglig stemme?
     

  • Hvordan arbejder I selv med elevengagement, differentieret undervisning eller andre faktorer i klasserumsledelse?

 

Udpegning af “Ballademagere” - Valget mellem et socialt og fagligt liv


Interviewer:

- “Er der forskel på hvilken lærer i er inde hos?

 

Citat 1: “Der er en forskel mellem det ene modul og det andet (…). Hvis vi siger at der er en der larmer ved siden af mig, så kommer læreren og siger 'Hvis der kommer noget fra jer derovre, så er det bare ud'. Sådan noget... så tænker jeg 'Jeg har ikke gjort noget, jo'.

Nogle gange så har klassen jo bare brug for, at det skal gå op for den enkelte person, der har gjort noget forkert og ikke alle andre. Når jeg så siger til læreren 'Jeg har ikke sagt noget, hvorfor skal jeg tages med i det her', så siger hun 'I larmer selv og jeg ved ikke hvad'.

Så står jeg der med det valg at enten så sidder jeg herovre og får en dårlig karakter og bliver betragtet som useriøs - og som en eller anden, som bare er her for sjov. Eller også så flytter jeg plads og sidder for mig selv, for at ligne en, der tager det seriøst. Og så jeg skal vælge mellem mit sociale liv og mit faglige liv eller sådan noget, så det er bare at jeg synes det er et lille problem.”


 

Diskussionsspørgsmål:

 

  • Hvordan oplever I at eleverne navigerer imellem deres sociale og faglige liv?
     

  • Kan vi undervisere undgå at stille elever i en situation, hvor de føler at de skal foretage et valg mellem det sociale liv og det faglige? Hvad sker der, når vi udpeger “problembærere”?

 

  • De fastlåste fortællinger om bestemte elever: Opfører de sig sådan, fordi vi forventer den adfærd fra dem? Eller reagerer vi på en reel, eksisterende adfærd? Hønen eller ægget?

Underviser-elev relationen og underviserens attitude


Interviewer:

- ”Det virker som om lærerens personlighed spiller en stor rolle. Altså, hvor meget det betyder for at det fungerer godt?”
 

Citat 1: “Det gør det virkelig. Jeg har nogle lærere - og nu vil jeg ikke virke nedladende - men som får dig til at føle at du bare er dum i stedet for at prøve på at få dig til at lære. Så har vi også andre lærere, som er rigtig gode til at komme rundt og hjælpe og tale med folk og være sociale med folk - og så er der også nogle af vores teamlærere, som kender de forskellige personer, og som har et andet bånd til dem (…).

Der er bare nogle lærere, hvor de giver en vibe af, at de virkelig ikke giver en fuck for dig. Du skal lære 'det her, det her, det her, det her. Og så er jeg ligeglad om det går godt for dig eller ej (…)'. Der er nogle lærere som ligger mere i det. Eksempelvis er der også nogle gange, hvor jeg er bange for at række hånden op og spørge, for at læreren ikke skal tænke 'ej, har du ikke fulgt med'."

Citat 2: “Jeg tror også at det handler om at læreren skal have afkodet klassen, så de ved at denne her person skal have konsekvenser eller denne her person skal have det her sådan.

… Så man skal kunne afkode eleverne og afkode hvordan klassen fungerer som en helhed i stedet for at hakke ned på nogle grupper, hvor det er nogle elever der har svært ved en ting og nogle har svært ved en anden ting (…). At man ligesom kender eleverne på et eller andet punkt.”


 

Diskussionsspørgsmål:
 

  • Har underviseren en faglig pligt til at opbygge relationer eller er det tilstrækkeligt kun at fokusere på det faglige?
     

  • I hvor høj grad bør underviseren tilpasse sin undervisning og undervisningshandlinger til den enkelte klasse?
     

  • Hvad gør I i jeres egen undervisningspraksis?

Elevernes sociale grupperinger, underviserens italesættelse af opdeling, samt gruppearbejde i “tvungne” grupper


Interviewer:

- "(...) Du siger at I er opdelt i drenge og piger?"

Citat 1: “Ja, men det er ikke fordi vi ikke kan lide hinanden. Når det kommer til gruppearbejde og blandede grupper, så er vi gode venner, og vi snakker rigtig godt sammen, men vi foretrækker selvfølgelig at sidde ved siden af dem vi har det bedst med, og vi føler at vi arbejder bedst med.

Selvom jeg snakker rigtig godt med drenge-elev x, så vil jeg stadig sidde ved siden af drenge-elev y, fordi vi kender hinanden i fritiden og har kendt hinanden i så lang tid og så arbejder vi også godt sammen.

Men det punkt som jeg synes… altså jeg kan godt forstå at lærerne vil have en blandet klasse, der sidder sammen. Men jeg synes at sådan noget med hele tiden at nævne, at vi er en adskilt klasse. Det er som om at vi bliver overbevist om at vi er en adskilt klasse, når vi egentlig ikke har det på den der måde.”

 

Citat 2: "(...) Hos os kan det være at der nogle grupperinger - hvis man vil sige det på den måde - men så blander læreren os, og så snakker man med nogle man ikke plejer at snakke med. Men det kan godt være at det ikke er en stor ting, men det spiller faktisk en rigtig stor rolle med tiden. Hvis man gør det en gang om dagen. Og det er også noget som vi har snakket med læreren om … Jeg kan godt se deres logik i det. Deres logik er at vi skal være en klasse, hvor alle har det godt og vi har det alle sammen godt, men selvfølgelig foretrækker vi altid at sidde ved siden af den, som jeg fungerer bedst med." 


 

Diskussionsspørgsmål:
 

  • Hvad siger eleverne om sociale grupper og deres liv uden for skolen?

 

  • Hvad mener eleverne om underviserens italesættelse af opdeling?
     

  • Hvorfor reagerer eleven mod de “tvungne” grupper?

 

 

Frafald og fastholdelse - “god stemning i klassen” og stærke relationer

 

Interviewer: 

- "Hvad betyder 'en god stemning' for jer? Kan I uddybe det?"  

 

Citat 1: "Det er jo også noget at gøre med, at vores klasse den startede ud med at vi var 30 elever, og der var rigtig mange, som gik ud, og så tog vi det bare til os, og sagde; 'vi kan godt overleve sammen'. Så vi er bare blevet sådan en lille familie mere end en klasse. Så vi er virkelig bare kommet ind på hinanden og ramt hinanden på de gode punkter. Og hvis der er nogen der har svært ved noget, så forklarer man lige personen det en gang til. Det skaber bare tillid til hinanden og god stemning."

Interviewer:

- "Var det noget, som I snakkede med hinanden om, altså den der måde at være bevidst om, at nu har vi tænkt os at kæmpe for det her. Eller…?"

 

Citat 2: "Ja, det hele startede med i 1.g, hvor halvdelen af klassen bare ville skifte klasse eller skole eller andet, hvor der bare ikke var nogen tryghed i vores klasse. Jeg var en af dem, der bare gerne ville skifte, for jeg var en af dem, der havde mange flere venner i en anden klasse osv., og så var der mange der skiftede og vi blev færre og færre og vi stod bare dér og kiggede på hinanden og sagde 'hvad skete der med denne her person' osv.

Og så efter vi virkelig indså, at vi troede at vi manglede nogen, men vi manglede ikke nogen, for alle var i skole. Så var det bare dér hvor vi sagde 'prøv at hør her, det kan godt være at vi er en lille klasse, men vi kan godt klare det her', så vi få og det er bedre for os fagligt og det er bedre for os socialt, fordi så er vi bare endnu mere venner med hinanden."

 

Interviewer:

- "Og hvad med underviserne, talte de også med jer om det? Hvad gjorde underviserne i den overgangsfase?"

 

Citat 3: "Der var rigtig meget snak med lærerne, for der var mange der ville skifte, men når vi blev fast sådan, så snakkede vi med læreren om det, og gjorde lidt grin med det og sagde 'prøv at se hvor få I er', men det var svært for dem."

 

Diskussionsspørgsmål:
 

  • Hvordan beskriver eleverne frafald og fastholdelse?

 

  • Hvad betyder “den gode stemning” for eleverne i forhold til fastholdelse?


 

 

Håndtering af uro - Efterspørgsel på mere konsekvens

 

Interviewer:

- "Så det gode fællesskab, der skal være regler for det gode fællesskab og hvis man overtræder de regler, så skal der være konsekvenser. Er det det I siger?"

Citat 1: “Selvfølgelig det kommer an på lærerne, der er bare nogle lærere, der er alt for søde. Jeg tænker, at jeg havde gjort et bedre job end de havde. Jeg synes virkelig at der mangler nogle grænser for at (…). Nogle lærere, de rykker bare elever rundt, hvis de taler for meget og det hjælper bare ikke. Jeg synes bare at eleverne bør smides ud af klassen, hvis de larmer. For så er det deres problem, og det går ud over dem og det går ikke ud over os andre. Det er meget sjældent at folk bliver smidt ud.”

 

Citat 2: “Altså, det er nok bare at læreren viser at de har kontrol over klassen, man viser selvsikkerhed fra lærerens side af, man viser der er ligesom konsekvenser, hvis man siger noget eller gør noget forkert, at man bliver hevet ud til siden, så jeg ved at hvis jeg gør noget forkert, så ved jeg at jeg bliver hevet ud til siden.”

 

 

Diskussionsspørgsmål:
 

  • Hvordan etablerer I autoritet i jeres klasser - og hvornår mislykkes det?
     

  • Ofte efterspørger fagligt ambitiøse elever mere konsekvens, mens andre elever har modstand mod “konsekvenspædagogik”. Det kan splitte elevfællesskabet og gør det svært for underviseren at vælge stil. Hvordan forholder I jer til dette dilemma?